Klubnyheder

EN NY BASKETSÆSON STARTER

4. august 2022, 22.21


Så tager vi snart fat på en ny sæson i Jonstrup Basketball Klub. Vi holder til i Østerhøjhallen, hvor vi træner og spiller og hvor vi har vores klublokale.
I den kommende sæson har vi til de yngste et mikromix hold for drenge og piger (4-6 år) og deres forældre. På pigesiden har vi hold til piger mellem 7 og 10 år (U9 og U11) og på drengesiden hold til drenge mellem 7 og 16 år (U9 – U17). Herudover har vi et herrehold som spiller i 3. division og et damehold, som i denne sæson skal prøve kræfter med 1. division. Derudover har klubben også hold til voksne der blot vil dyrke motionsbasket eller fitnessbasket. Du er altid velkommen til at komme og prøvetræne i et par uger og se om basketball er noget for dig!
Du kan læse mere om klubben og træningstider på holdets hjemmeside www.Jonstrupbasket.dk  eller besøge vores facebookside Jonstrup Basketball Klub. 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte den relevante træner angivet på hjemmesiden eller skrive til Formand Flemming

Clausen: [email protected]

JONSTRUP BASKETBALL KLUB – UDVIKLING GENNEM DET GODE FÆLLESSKAB